Sikringsglas i høj kvalitet

Der er efterhånden større efterspørgsel på sikring af bygninger. Derfor anvender man sikringsglas i større stil. Vælger man at anvende sikringsglas, bibeholder man bygningens form og udseende uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Sikringsglas findes i mange kombinationer, afhængigt af hvad glasset skal beskytte mod, og hvor effektivt man ønsker, at sikringen skal være.

Her er en lille forklaringen på, hvad glas i klasserne P1A-P8B, BR1-BR7 og SG1-SG2 opfylder af krav. Så kan du få en ide om, hvilken type sikringsglas du skal vælge, for at det kan leve op til de krav, som du selv eller dine kunder stiller.

Sikringsglas (security)

Sikringsglas er lamineret glas. Det kommer i forskellige kombinationer, alt afhængig af hvad det skal sikre mod, og hvor effektivt der skal sikres.

I en del tilfælde kan hærdet glas være tilstrækkeligt. Det gælder blandt andet, hvis der ønskes beskyttelse mod glasnedfald, trykbelastninger, hårdhændet behandling samt termiske spændinger. Stilles der dog krav til en egentlig sikring, er det ikke velegnet, da glasset knuser og falder fra hinanden i små og skarpe stykker, hvis det bliver udsat for stor påvirkning. Derfor sikrer hærdet glas ikke tilstrækkeligt ved eksempelvis hærværk og indbrud.

Ønsker du eller din kunde at sikre glasset mod netop hærværk og indbrud, er lamineret sikringsglas den rigtige løsning.

Hvilken sikringsklasse der skal anvendes, bliver vurderet ud fra en lang række parametre. Det gælder blandt andet sikringsområde, om glasset skal have en indbygget alarmfunktion samt den estimerede udrykningstid.

Sikringsglas, der opfylder alle krav

Sikringsglas kommer i mange forskellige variationer – dog har de alle til fælles, at det er lamineret. Lamineret glas består af to glas samt plastfolie. Det er tykkelsen på glas og folie, der afgør hvilke krav sikringsglasset kan opfylde. Forskellen på de enkelte sikringsglas er derfor, at der bliver anvendt forskellige mængder folie mellem glasset, ligesom tykkelsen på glasset kan variere.

Til vores P6B – P8B sikringsglas bruger vi et multilamineret glas. Sikringsglasset har derfor en opbygning, der hedder: glas – laminat – glas – laminat – glas. Denne type sikringsglas er helt ideel, hvis du ønsker at forhindre/forsinke indtrængning.